Emma

Emma handler i korte træk om forbudt kærlighed på tværs af klasseskel og kulturkløfter. Den tager således et emne op som stadig er relevant, selvom serien foregår i 1800-tallets England. Hvad der gør mangaen endnu mere interessant, set med europæiske øjne, er at den giver en særdeles detaljeret indføring i den viktorianske tids livsstil og kulturværdier set fra en japansk vinkel.

Seriens hovedperson, den unge, yndige stuepige Emma, bor sammen med sin arbejdsgiver, Fru Stoner, i London og lever en forholdsvis beskyttet tilværelse. Fru Stoner blev gift som 18-årig, men mistede sin mand allerede to år senere og har nu efter 30 år trukket sig tilbage fra et langt arbejdsliv som guvernante (privatlærerinde) - som læseren meget pædagogisk bliver gjort opmærksom på så levede folk jo ikke så længe den gang. Selvom Fru Stoner kan virke lidt streng og oldfrueagtig i betrækket, så er hun under overfladen et følsomt gemyt som vil Emma det bedste.

En dag kommer den unge William Jones på uanmeldt visit og en spirende kærlighed mellem William og Emma blomstrer hurtigt op. William er arving til et gigantisk handelsimperium og tilhører således overklassen. Han er derfor fuldstændig uden for en stuepiges rækkevidde hvilket tilføjer en del grå hår til Fru Stoners allerede grånende hårpragt, for hun kan jo godt se hvor det bærer hen med de to unge, forstyrrede mennesker. Mere eller mindre tilfældigt løber William og Emma konstant ind i hinanden, og William tilbyder bl.a. at købe Emma et par nye briller, da hun tilsyneladende ikke altid kan få øje på ham. Som en anstændig kvinde må Emma naturligvis gang på gang afslå den unge gentlemans tilnærmelser.

Pludselig dukker Williams gamle barndomsven, den indiske kongesøn Hakim, op i London med et stort følge af elefanter og tjenestefolk. Den fanden-i-voldske Hakim sætter hurtigt London på den anden ende og slæber William med på en opsigtsvækkende rundtur på elefantryg. Under sit længerevarende ophold i London får Hakim øje på den smukke Emma og et trekantsdrama er under opsejling. Det viser sig dog at Emma er yderst bevidst om sin position i det viktorianske klassesamfund og langt hen ad vejen formår at kontrollere sine følelser. Fru Stoner er dog begyndt at opfatte Emma som sin egen datter (hun fik jo aldrig nogen børn selv) og kan ikke lade være med at lege Kirsten Giftekniv...