Fruits Basket

Fruits Basket er historien om Touru Honda, en gymnasiepige, som trods alverdens trængsler formår at møde verden med et smil og holde humøret højt. Hendes far døde, da hun var 3, og hendes mor sled og slæbte for at klare de daglige udgifter. Men kort før historien tager sin begyndelse bliver moren slået ihjel i en færdselsulykke og Touro står pludselig som forældreløs. Da hun ikke vil bebyrde resten af familien, vælger hun at bo i et telt og klare udgiften til skolen ved at tage et aftenarbejde. Det er afgjort ingen nem tilværelse. Men Touru er begunstiget med et nærmest ufattelilgt livsmod og smittende gælde, at problemerne nok skal løse sig, ligegyldigt hvor håblåst det end måtte være.
En dag på vej til skole møder hun en flot mand, som viser sig at være fætter til en af Tourus skolekammerater, Yuki Souma. Yuki er en smuk dreng og meget eftertragtet blandt pigerne på skolen, men han har samtidig lidt svært ved at omgås andre rent socialt. Og det er der mildest talt en grund til, men mere om det længere nede.
Tourus har to veninder, der afgjort er knapt så almindelige i og med den ene er i stand til at fornemme elektriske udladninger og se personers aura. Denne har forlængst opdaget at der er noget mystisk ved Yuki. Den anden veninde er bare stram og stålsat så det halve kunne være nok, men fælles for dem er, at de holder meget af Touru.

Historien tager for alvor en drejning da, Yuki og hans fætter under en spadseretur opdager, at Touru har slået sit telt op nær deres hus. De tager hende prompte med hjem, og installerer hende i et ledigt værelse på første sal, og får således en behændig kvinde i huset.

Souma familien gemmer på en dyb hemmelighed, som Touru nærmest falder over, i det øjeblik hun er inden for døren. Det viser sig, at familiemedlemmerne hver især forvandler sig til et dyr fra de tolv kinesiske himmeltegn (Zodiac), hvis de får et kram af en person af modsatte køn. Og det er selvfølgelig lige, hvad der sker. Yuki bliver til en rotte og Shigure (fætteren) bliver til en hund. Souma familien har bestået i flere hundrede år og de vogter nidkært over deres hemmelighed, og alle som har stiftet bekendskab med den, har fået slettet hukommelsen gennem en sælig hypnose, men de gør en undtagelse med Touru.
Da Touru var en lille pige, fortalte hendes mor hende ofte legenden om de tolv dyr og katten, der blev naret af, rotten, så den ikke kom med til middagen med de andre dyr. Derfor er der ikke noget ”kattens år”... Selvfølgelig spares vi ikke for kattens tilstedeværelse, men hvem, hvordan og hvorledes må man selv læse sig til i denne superpopulære shoujo-manga.

Forvirret? ... Du er ikke den eneste. Mangaen virker måske ved første øjekast lidt sær og forvirrende, men selve historien og især persongalleriet er virkeligt charmerende. Og lad os så lige slå fast, at mangaen er en af de absolut mest populære overhovedet i Japan, og i Tyskland og USA...