
Anime
Appleseed
Beautiful Dreamer
Darkside Blues
Nadia
Paranoia Agent
Manga
Ah! Megami-sama
Akira
Alichino
Astro Boy
Basara
Bleach
Busourenkin
Chobits
Chrono Crusade
Demon Diary
Death Note
De Tre Riger
The Devil Ororon
D.N.Angel
Dr. Coto Shinryoujo
DragonBall
Dragon Quest
Emma
Ensom ulv og hvalp
Fist of the Northstar
Five Star Stories
Fruits Basket
.hack
Fullmetal Alchemist
Fullmetal Panic!
Fullmoon o sagashite
Ghost in the Shell
Gravitation
Hajime no Ippo
Hellsing
Houshin Engi
Hunter X Hunter
Ichigo 100%
Inuyasha
I.N.V.U.
Kajika
Karakuri Circus
Kare first love
Karin
Konjiki no Gasshu
Love Hina
Mahoraba
Magic Kinght Rayearth
Mahou Sensei Negima!
Manga Love Story
Mesterdetektiven Conan
Monster
Mugen no juunin
Naruto
Nana
Nekomajin
Neon Genesis Evangelion
Ninku
One Piece
Outer Zone
Planetes
PLUTO
Pokémon
Princess Ai
Ranma 1/2
Rurouni Kenshin
Sailor Moon
Samurai Deeper Kyo
Sandland
Sarariiman Kintarou
Shaman King
Slam Dunk
Sugar Sugar Rune
Tennis no Ouji-sama
Tenjou Tenge
Tokyo Mew Mew
Tsubasa Reservoir chr.
Vagabond
Vampire Game
Vinland Saga
X
XXXHolic
Yaiba
Yawara!
Yu-Gi-Oh!
Yu Yu Hakusho
The Five Star Stories
Five Star Stories (FSS) er på alle måder en unik manga. For det føste fordi det snart er 20 år siden sagaen begyndte, og selvom FSS har været umådelig populær i Japan og endnu ikke er afsluttet, blev serien først opdaget af det amerikanske marked i 2002. Hvad er det der gør FSS helt unik? Historiens episke skala, der spænder over titusinder af år, og de utroligt detaljerede beskrivelser af kulturhistoriske og teknologiske fænomener er det første man som læser forbløffes over. Der er tale om klassisk 'hardcore' science fiction i vestlig Asimov-stil i et komplet univers som kunne være malet med Tolkiens pensel. FSS foregår i en lille galakse ved navn Jokersystemet som indeholder 4 stjernesystemer (Øst, Nord, Vest og Syd) samt kometen Stant der følger et elliptisk kredsløb på tværs af Jokersystemet med en omløbstid på 1500 år. De 6 hovedplaneter (Addler, Juno, Delta Belune, Both, Pestaco og Kalamity) består af over 700 nationer som befinder sig på forskellige teknologiske stader og er styret af forskellige politiske regimer.
Grundplottet i FSS kredser om etableringen af et interstellart imperium med centrum i planeten Delta Belune og dette imperiums senere fald. Hovedpersonen er kejseren af denne planet, Amaterasu (opkaldt efter den japanske solgudinde), som sammen med forskeren Dr. Ballanche fra planeten Addler er i færd med at opbygge en gigantisk invasionsstyrke som skal sikre ham overherredømmet over Jokersystemet. Hvert bind er forsynet med en ordliste der forklarer ny terminologi og en tidslinje der beskriver centrale begivenheder i hovedpersonernes liv. Bind 1 indeholder desuden stjernekort og et oprids af den militære og politiske magtbalance i galaksen.
Bind 1 indledes med en prolog som udspiller sig i år 3960 efter koalitionens kalender. Kejser Amaterasu har netop underlagt sig hele Jokersystemet efter en blodig ekspansionskrig som har varet 900 år. Læseren kastes imidlertid hurtigt tilbage til året 2988 hvor ekspansionskrigen stadig er på tegnebrættet. Her møder vi (på planeten Addler) Dr. Ballanche som udvikler kvindelige androider kaldet 'Fatima'. Disse androider bruges sammen med specialtrænede menneskelige piloter (Headliners) til at styre nogle store robotlignende krigsmaskiner kaldet 'Mortar Headds'. Headliners tilhører en aristokratisk kaste af genetisk modificerede krigere (med privilegier ikke ulig samuraiens) og er de eneste der må anvende en Mortar Headd. For at kunne kontrollere disse krigsmaskiner kræves imidlertid et computerinterface. Dette interface er fatima-androiderne. Enhver headliner har sin personlige fatima, men fatimaerne har ret til frit at vælge deres egen herre. Denne udvælgelse sker ved særlige debutceremonier (ohirome) hvor headlinere, konger og andre adelsmænd flokkes for at sikre sig de værdifulde fatimaer.
Ladios Sopp er en såkaldt 'meister' (mekaniker som vedligeholder Mortar Headds) og en god ven af Dr. Ballanche. Han får til opgave at finde 3 undslupne fatimaer som muligvis er flygtet til en næliggende by hvor en debutceremoni forestår. Det viser sig dog at netop disse fatimaer har nogle helt særlige evner hvilket også forklarer hvorfor de er på flugt. Denne anmeldelse kunne fylde adskillige sider mere, men vi vil kun løfte en flig af det ekstremt komplicerede plot i FSS og henvise nysgerrige læsere til heika.net hvor man bl.a. kan læse mere om de historiske paralleler mellem FSS og den japanske 'sengoku jidai' som samlede kongedømmerne i 1500-tallets Japan til et rige.