The Ghost in the Shell

The Ghost in the Shell eller på dansk, Den indkapslede sjæl, udkom herhjemme allerede tilbage i 1996. Det var det hollandske forlag, Arboris, som dengang sendte alle otte bind på gaden i almindeligt europæisk tegneserieformat. Ghost in the Shell skal altså læses forfra, idet siderne er blevet spejlvendt. Dette medfører naturligvis, at personerne er blevet venstrehåndede, hvilket man godt kan komme til at studse over, hvis man ikke kender forklaringen, men til gengæld har det også bevirket, at trafikken afvikles med højre- og ikke venstrekørsel, som man har det i Japan.

Historien finder sted i år 2029, hvor multinationale koncerner har spundet jorden ind i vældige netværk, fyldt med elektroniske signaler og lysimpulser. Læseren kastes ind midt i en politisk magtkamp og kommer til at følge den smukke og dødbringende major Kusanagi Motoko i hendes arbejde for sikkerhedspolitiet, som forsøger at bekæmpe den informationsteknologiske terrorisme. Sammen med makkeren Batou adlyder hun ordrer fra sin overordnede, Aramaki, en temmelig kompleks person, hvis rolle man ikke uden videre kan gennemskue. Major Kusanagi er en cyborg ligesom Batou, og med den teknologi, som står til rådighed, og de kriminelle handlinger, som uundgåeligt følger i kølvandet herpå, stilles der spørgsmålstegn ved selve livet og hvad det vil sige at være menneske. The Ghost in the Shell er et massivt værk, som vil mere end blot at underholde.

Er man ikke helt så velbevandret i cyberpunk og science fiction, skal man ikke fortvivle. Masamune Shirow har strøet generøst om sig med fodnoter, hvori han indgående forklarer eller kommenterer sine forskellige påfund. Fodnoterne dækker alt fra navne på håndvåben og tekniske udredninger til kommentarer på selve handlingen. At fortælleren på denne måde ikke er skjult, virker desværre i nogen grad hæmmende for læserytmen, og for selve handlingsforløbets skyld, får man mest lyst til bare at springe kommentarerne over. Masamune Shirow vil så gerne eksplicitere, hvor genialt han har udtænkt fremtidens tekniske instrumenter og fortælle læseren, hvordan hans univers er skruet sammen. Dette er al ære og respekt værd, men mister lidt af sin relevans, når han visse steder sågar tager forbehold for sine egne ideer for ligesom at gøre det hele endnu mere (pseudo)videnskabeligt. Når fortælleren placerer sig selv uden for historien og kommenterer handlingen, bliver det sværere for læseren at leve sig ind i historien. Man får sværere ved at identificere sig med hovedpersonerne og bliver i stedet som en flue på væggen, der betragter fremtidens underfundige univers gennem Masamune Shirows øjne.

Trods alt giver Masamune Shirows opmærksomhed på detaljerne dog et tiltrængt afbræk i den ellers linde strøm af tjubang mangaserier, hvor man kan gætte sig til handlingen efter at have læst første side. Både når det gælder karakteristikkerne af de enkelte personer og opbygningen af historien som sådan, er Masamune Shirow forfriskende nuanceret, og serien kan sagtens tåle at blive læst flere gange.

En halv snes sider i hvert bind er trykt i farver. Stregen er hovedsageligt naturalistisk, men iblandet et temmeligt karikeret udtryk hist og her. Disse afbræk i den ellers nok så alvorlige handling, som man faktisk skal holde tungen lige i munden for at følge med i, end sige forstå, får én til at føle en blanding mellem lettelse og irritation. Det er rart at føle en form for menneskelighed, som den karikerede streg udtrykker så klart, men når der så er tale om en cyborg, føles det helt forkert. Måske er det netop en af pointerne i The Ghost in the Shell, som her kommer til udtryk på det kunstneriske plan.