Mugen no juunin
(Blade of the Immortal)

Blade of the Immortal er en heftig manga, som absolut ikke er for svage sjæle! Flænsede kroppe, blod, der sprøjter til alle sider og afhuggede hoveder med forvrængede ansigter er skildret i en flot, naturalistisk streg, som gør brug af mange gråtoner, til at fremhæve den noget makabre stemning.

Manji er en temmelig kynisk sværdkæmper, som dræber for et godt ord. Så flittig har han været med sine bestialske klingevåben, at han har taget livet af i alt 100 mennesker, som oven i købet var mere eller mindre uskyldige. Denne ugerning angrer han nu, men det er mest på grund af den gamle kone, Yaobikuni. Hun har nemlig forbandet Manji med udødelighed ved hjælp af de såkaldte blodorme, som er i stand til at hele selv de dybeste sår.

Nu undrer du dig måske over, hvordan evigt liv kan være en forbandelse, og det er da også et af de centrale spørgsmål i denne manga, men for ikke at lede læseren ud på et filosofisk sidespor, lader Hiroaki Samura i første omgang Manji beklage sig over sin usårlighed med henvisning til forringelsen af sin kampteknik. Han ved, at han ikke kan dø, så han er i virkeligheden ret ligeglad med, om han bliver skåret eller ej. Med andre ord har han ikke længere noget incitament til at perfektionere sin teknik, for i sidste ende skal det nok lykkes ham at nedsable sin modstander. Det sker da også et par gange undervejs, at Manji rejser sig som en anden zombie efter først at være blevet spiddet brutalt, og efterfølgende vinder kampen.

Hvor tiltrækkende udødelighed end måtte synes, vil Manji altså have forbandelsen ophævet. Han tilbyder derfor Yaobikuni at dræbe 1000 forbrydere til gengæld for de 100 gode mænd, han har frarøvet livet. Han kunne også være blevet munk, men denne mulighed virker ikke særlig tiltalende for Manji, som ikke har mange talenter foruden sværdkamp. Heldigvis accepterer Yaobikuni forslaget, og Manji kan nu leve videre med fornyet håb.

En dag møder han så pigen, Asano Rin. Hun har ledt efter Manji på foranledning af Yaobikuni, fordi hun vil hævne sine forældre, som blev dræbt, da hun var 14 år gammel. Yaobikuni fortalte hende, at Manji ville være den stærkeste bodyguard, hun kunne finde, og selvom Rin selv har trænet i kampkunst, har hun brug for Manji. Det er imidlertid kun tøvende, at Manji påtager sig opgaven. Først må han jo være sikker på, at han denne gang kommer til at kæmpe i en god sags navn. Omsider går jagten dog ind på forbryderne, og vi følger nu Manji og Rin på deres hævntogt.

Trods de barske kampscener, er Blade of the Immortal ikke fortalt uden humor undervejs. De forskellige personer er desuden skildret omhyggeligt, og selvom der gydes meget blod, er kampscenerne ikke overdrevent lange. Alt i alt en spændende historie, som ikke mindst er tegnet flot.

På falderebet vil vi lige nævne, at Manji i øvrigt også er betegnelsen for det svastika, som vores hovedperson bærer på ryggen af sin kimono. Tegnet har dog ikke noget med nazismen at gøre i denne manga. Svastikaet er et gammelt symbol på velfærd og lykke, som har været brugt i buddhismen siden tidernes morgen, og det er i den betydning, tegnet skal forstås her.