Sandland

Her er en manga i ét bind fra Akira Toriyamas hånd. Den enkle men meget udtryksfulde tegnestil er let genkendelig, og ligesom i Dragonball foregår historien i en eventyrverden, hvor alt kan ske - og det gør det så! Sandland kaldes sådan, fordi alt er ørken. Det er halvtreds år siden at menneskenes store krige vendte op og ned på jordens balance, alt tørrede ud, og vand blev en mangelvare. Nu er det kun kongen, som stadig har en kilde, og den tjener han stygt på ved at sælge vandet til ågerpriser. Alle lider under de strenge forhold, også djævlene, som er nødt til at stjæle vandet fra menneskene. Men det ligger nu meget godt til deres uartige natur. Djævlen, Belzebub, som oven i købet er mørkets prins og altså søn af Satan selv, er sådan en rigtig lille slyngel, som elsker at drille menneskene. Men så en dag sker der noget, som kommer til at vende op og ned på det hele.

En sherif dukker op og beder om hjælp til en farlig ekspedition for at finde 'fantomkilden'. Belzebub er først skeptisk, men som det barn han er (kun 2500 år gammel) kan han ikke sige nej, da sheriffen tilbyder ham en playstation 6. Sammen med den lettere forkalkede Sheef, en djævel med tyveri som speciale, tager han med sheriffen ud på ekspeditionen for at finde 'fantomkilden', og aldrig så snart er de kommet af sted, før de har drager, landevejsrøvere, kongens soldater og andet godtfolk i hælene.

Om vores helte finder kilden eller ej er har egentlig ringe betydning for selve historien. Sandland er først og fremmest underholdende læsning fuld af sjov og ballade, skøre påfund og ækle uhyrer i typisk Toriyama stil. Kampen mellem de gode og de onde er mageløst karikeret i både stort og småt, og det er netop denne overdrivelse, som får én til at sidde og smågrine undervejs, fordi man med det samme genkender noget alment menneskeligt i figurerne og den måde de gebærder sig på.