
Anime
Appleseed
Beautiful Dreamer
Darkside Blues
Nadia
Paranoia Agent
Manga
Ah! Megami-sama
Akira
Alichino
Astro Boy
Basara
Bleach
Busourenkin
Chobits
Chrono Crusade
Demon Diary
Death Note
De Tre Riger
The Devil Ororon
D.N.Angel
Dr. Coto Shinryoujo
DragonBall
Dragon Quest
Emma
Ensom ulv og hvalp
Fist of the Northstar
Five Star Stories
Fruits Basket
.hack
Fullmetal Alchemist
Fullmetal Panic!
Fullmoon o sagashite
Ghost in the Shell
Gravitation
Hajime no Ippo
Hellsing
Houshin Engi
Hunter X Hunter
Ichigo 100%
Inuyasha
I.N.V.U.
Kajika
Karakuri Circus
Kare first love
Karin
Konjiki no Gasshu
Love Hina
Mahoraba
Magic Kinght Rayearth
Mahou Sensei Negima!
Manga Love Story
Mesterdetektiven Conan
Monster
Mugen no juunin
Naruto
Nana
Nekomajin
Neon Genesis Evangelion
Ninku
One Piece
Outer Zone
Planetes
PLUTO
Pokémon
Princess Ai
Ranma 1/2
Rurouni Kenshin
Sailor Moon
Samurai Deeper Kyo
Sandland
Sarariiman Kintarou
Shaman King
Slam Dunk
Sugar Sugar Rune
Tennis no Ouji-sama
Tenjou Tenge
Tokyo Mew Mew
Tsubasa Reservoir chr.
Vagabond
Vampire Game
Vinland Saga
X
XXXHolic
Yaiba
Yawara!
Yu-Gi-Oh!
Yu Yu Hakusho
Sugar Sugar Rune
Chocola og Vanilla er veninder, men samtidig rivaliserende kandidater i kampen om at blive den næste dronning i et magisk rige, som vi endnu kun ved ganske lidt om. I begyndelsen af historien dumper de to piger nemlig ned på jorden til menneskenes verden, hvor de skal igennem en særlig prøve. Prøven går ud på at samle så mange forelskede hjerter som muligt. Et hjerte er en krystallisering af følelser rettet mod én selv, og afhængigt af personens følelser vil hjertet variere i kvalitet. Kort fortalt er det den, som får samlet flest hjerter, som kan blive dronning.
I menneskeverdenen bliver Chocola og Vanilla mødt af den noget fimsede og desuden selvoptagede mandsfigur, Rock'n Lovin, som med sin ekstravagante livsførelse og umådelige popularitet som rockstjerne tjener som et glimrende eksempel udi forførelsens kunst. Rock'n Lovin er dog en fremragende magiker og nu skal han hjælpe de to tøser på vej i deres indbyrdes kamp om titlen som dronning. Chocola og Vanilla begynder dagen efter deres ankomst at gå i skole, hvor de efter bedste evne forsøger at få fat i drengenes hjerter. At vække varme følelser i en skoledreng er dog ikke så let, som det ser ud til. Enhver rask dreng ved jo, at piger kan være nogle værre hekse, hvilket i dette tilfælde er mere sandt end sagt. Chocola, som ellers havde tække i den magiske verden, er i øvrigt slet ikke eftertragtet blandt menneskene på grund af sin direkte og noget ubehøvlede adfærd. Derimod er det den stille og generte Vanilla, som vinder det første halvforelskede hjerte og dermed tager føringen. Omvendt varer det ikke længe, før Chocola bliver vældig betaget af den mystiske Pierre, som går nogle klassetrin over pigerne. Men i modsætning til menneskene, hvis følelser kan krystallisere sig flere gange, har Chocola og Vanilla kun ét hjerte hver. Hvis de taber dette hjerte, mister de for evigt deres sjæl, og det er derfor spørgsmålet, om Chocola kan beherske sine følelser, og hvordan hun i det hele taget vil klare sig i prøven for at blive den næste dronning i det magiske rige.
Senere i historien får Chocola og Vanilla held til at bruge en smule magi. De udtaler en trylleformular, og frem kommer en lille mus, som viser sig at være Vanillas hjælper ved navn Blanca. Hvor Chocolas hjælper er blevet af forbliver uklart, men da de kommer i skole har klassekammeraten Mimura, som altid driller pigerne, lagt en stribet frø i skuffen under Chocolas skolebord. Stik imod Mimuras forventning tager Chocola sig kærligt af frøen og sætter den ud i en lille dam, men næste dag dukker den samme frø op igen, og det går op for Chocola, at frøen, som i øvrigt hedder Duke, er hendes hjælper.
Således sammenflettes magi og småforelskelser, som man kender dem fra skoletiden, i en fortryllende shojo-manga, hvor Moyoco Anno i eventyrets til tider slørede univers på fornem vis formår at tegne et skarpt og vedkommende billede af forholdet mellem piger og drenge.