Tokyo Mew Mew

Så er der dømt jordbær en masse og flyvske hjerter i alskens nuttede udformninger, når Carlsen sender endnu en omgang Shojo-manga på gaden. Den første var som bekendt DNAngel, men den når ikke Tokyo Mew Mew til sokkeholderne i mængden af lyserøde hjerter og candyfloss...

Hovedpersonen i Tokyo Mew Mew hedder Ichigo Momomiya (Ichigo betyder jordbær, red.) Hun går i 7. klasse og er for alvor brændt varm på skolens lækreste fyr (suk!), men hun er alt for genert til at få det sagt til ham. De er på date på et museum, da noget aldeles mystisk indtræffer. Først synes det som om, der er sket et jordskælv, men det viser sig at Ichigo er blevet offer for et fejlslagent eksperiment. Hvor hun er smeltet genetisk sammen med en Irimote-vildkat (en katteart der kun findes på Okinawa). Det betyder, at hun under visse omstændigheder kan forvandle sig til en kattepige med overnaturlige kræfter. Eksperimentet blev udført af to ufatteligt kloge gymnasieelever, som også ejer Café Mew Mew. De finder frem til Ichigo og forklarer hende, hvordan hun nu med ét er blevet en superheltinde, der skal beskytte verden i kampen mod nogle mystiske rumparasitter, der besætter dyr og forvandler dem til faretruende monstre. Men Ichigo er heldigvis ikke alene i kampen, for 4 andre personer har lidt samme tort som hende på grund af det fejlslagne eksperiment, så Ichigos første opgave bliver at finde frem til de andre, som formodentlig var på samme sted som hende, da hændelsen indtraf. Det kommer der sjov og ballade ud af. Og den hårdt prøvede Ichigo får det bestemt ikke nemmere af at skulle kæmpe mod farlige monstre, samtidig med at hun stadig har kvaler med kærligheden. Vi røber nok ikke for meget ved at fortælle, at Ichigo bliver servitrice sammen med de andre superhelte-tøser på Café Mew Mew, med lårkort lille forklæde som sig hør og bør i den slags stillinger!

Piger, det er på med vanten! - eller skulle man sige de korte kjoler med blonder og tyl i lange baner... og strømpebånd for at det ikke skal være lyv. Mia Ikumi har klædt sine piger efter devisen: En heltinde skal også have lov til at være feminin. Men en superheltinde skal være superfeminin. Og Ichigo og slænget hører afgjort til den sidste kategori. Det kan piger og drenge, store som små så glæde sig over.

Plottet er lidt skørt, men serien giver afgjort et indblik i, hvordan kvindelighed og feminisme får en tur i den japanske centrifuge, så man bliver svært rundtosset. Det er uden tvivl en serie, som vil gøre kløften endnu dybere mellem tilhængere og modstandere af manga. De, som er vilde med j-pop og den type lyserødt fnidder (intet ondt ment), vil elske den, mens de, som i forvejen har et dårligt øje til manga, vil rynke på næsen og vrisse: "Der kan I selv se, hvor åndsvagt det er!" Men til det er der ikke andet at sige end: Strawberry Check! Lettuce Rush! Og tag så dén dit kulturchauvinistiske mosefund, for her er det Ichigo der styrer. Mjaaav!!