X

Udgivet i Tyskland af Carlsen

Scenen er sat i Tokyo, 1999. I begyndelsen bliver vi præsenteret for et søskendepar, der har mistet deres mor nogle år forinden. Fuuma er den tavse, stærke storebror, i hvis favn mange af skolens piger dagdrømmer om at befinde sig. Han går i 2.G; Hans søster, Kotori, der går et klassetrin under ham, er den smukke pige, som alle drengene har et godt øje til. Men hun har arvet sin mors sarte helbred og døjer med et dårligt hjerte.

Kotori har haft nogle meget vikelighedstro drømme, hvor hun ser Kamui vende tilbage efter at han forsvandt for over 6 år siden. Det er så grelt, at hun faktisk midt i en time, ser ham spankulere rundt nede i skolegården, men hun ser blot syner. Og dog for det skal vise sig at være et forvarsel til Kamuis genkomst. Nogle dage efter blive han nemlig præsenteret som den nye elev i hendes klasse. Inden da har vi lige set en sekvens, hvor Kamui gør kål på nogle dæmonlignende skikkelser, og vi efterlades ikke med tvivl om, at han besidder vældige kræfter.

Det viser sig at Kamui som barn afgav et løfte til Fuuma om, at han, når de blev voksne, ville gifte sig med Kotori. Måske i lidt barlig naivitet, og så alligevel ikke... Kotori bliver så inderligt glad over at se ham igen, ja, nærmest lykkelig. Men det er en forandret Kamui der er vendt tilbage. Han er knuget og tavs og vil overhovedet ikke kendes ved Kotori, som han afviser blankt, da hun forsøger at tale med ham. Den anstengelse kan hendes skrøbelige helbred slet ikke tåle, og hun besvimer. Men vågner dog hurtigt op igen hos skolesygeplejersken.

Uden at røbe for meget kan vi godt fortælle, at Kamui er en vigtig brik i et ganske kompliceret spil om verdens undergang, hvor også den mystiske prinsesse, der kan se ind i fremtiden, er involveret. Hendes ressidens er i en beskyttet og tophemmelig underjordisk del af Japans parlamentsbygning, hvor kun få har adgang. Et par af disse er hendes håndlangere, som heller ikke er særlig gamle og derfor også bærer skoleuniform. Allerede i første bind er Kamui i nærkamp med en af dem, der ligeledes besidder overjordiske kræfter, så det går ikke stille for sig. Serien rummer nogle arketypiske japanske skikkelser. Og det er ikke super opfindsomt med det latente dommedagstema, hvor ungersvenden udover skoletasken også lige må bakse med åget fra verdens skæbne på sine skuldre, med centrum - som altid - i Tokyo. Er det mon med vilje? Det skal vi ikke kunne sige, men hvad serien måske mangler lidt i umiddelbar tematisk opfindsomhed, har den til fulde i intensitet, spænding og skønhed.. Så meget at man helt glemmer, at den udkom i Asuka, som primært er møntet på piger. Det er trods alt en lille genistreg fra Clamp af episke dimensioner.

”Deres skæbne var forudbestemt”, står der på titelbladet, men hvordan, må du selv læse dig til!