Japanske tegnefilm - Anime

Anime eller animeeshon er det japanske ord for tegnefilm. Det er en forkortelse af den japanske transkribtion af "animation" (animeeshon), som så er transkriberet tilbage til latinske bogstaver igen. Selvom japansk tegnefilmskultur kan føres tilbage til den tidlige meiji-periode, blev anime først til det vi kender i dag i midten af det 20. århundrede.
Tezukas AstroBoy er ikonet over dem alle inden for både manga og anime. Den første TV-anime var således Tetsuwan Atomu (eller Astroboy) fra 1961, men allerede tyve år tidligere, nemlig i 1942, så Tezuka en sort/hvid tegnefilm i biografen som gjorde stort indtryk på ham. Den kun 37 minutter lange anime havde titlen Momotarou no umiwashi (Momotaros havørne) og var dybest set krigspropaganda med afsæt i angrebet på Pearl Harbour under 2. verdenskrig. I nyere tid er anime meget andet end propaganda og kunstnere som Hayao Miyasaki og Satoshi Kon, som beskrevet nedenfor, har fået fat i et internationalt publikum med deres film.

Produktionstyper

  • Spillefilm - animerede film af høj kvalitet
  • OVA - original video anime. Udtrykket dækker over tegnefilm som hverken er rettet mod TV-mediet eller biograferne, men kun er udgivet på DVD eller, som i 1980'erne hvor begrebet opstod, på video. OVA har ofte karakter af miniserier fra et par afsnit og op.
  • Tv-serier - anime af den mest simple kvalitet af de tre typer.


Masaaki Yuasas smukke Mind Games fra 2005.


Satoshi Kons Tokyo Godfathers fra 2003.

Nyere anime

Det karakteristiske ved nyere anime - i forhold til vestlige tegnefilm - er dels de relativt lave produktionsomkostninger, men naturligvis også den tematiske alsidighed som vi kender fra manga. Endelig er der den tekniske forskel at japanske tegnefilm som regel produceres som det man kalder limited animation, dvs. at de har væsentligt færre billeder per sekund end f.eks. Disneys tegnefilm. Siden 1995 er fremstillingen af anime naturligvis blevet digitaliseret hvilket yderligere har reduceret produktionsomkostningerne.
Der sendes over 70 forskellige anime-serier om ugen på japansk TV. Selvom de fleste naturligvis henvender sig til et yngre publikum, er der adskillige populære undtagelser som f.eks. tegnefilmen Oishinbo der blev vist i 136 afsnit fra 1988 til 1992 og bygger på den legendariske mad-manga af samme navn (der forresten har kørt uafbrudt siden begyndelsen af firserne!).

Anime er ikke en stil eller en genre, det er slet og ret et medie ligesom manga i øvrigt også er. Men selvfølgelig går visse træk igen inden for diverse stilistiske grupperinger. Det gør at man ofte kan høre udtryk som "typisk anime". Faktum er dog at man kan finde alt lige fra kommercielle børne- og ungdomsserier over hård porno til kunstnerisk vilde avantgarde-film. Faktisk bruges anime-mediet ikke kun som underholdning, men i stigende grad også i oplysningsøjemed, og det er måske netop her at anime adskiller sig fra vestlige tegnefilm. På dette punkt er de japanske ministerier meget progressive, og de har således brugt anime til at formidle viden om historie, menneskerettigheder og sågar skatteforhold.

Studio Ghibli er slet og ret ikke til at komme uden om med udgivelser som Nausicaa of the Valley of the Wind (1984), Tonari no Totoro (1988), Prinsesse Mononoke (1997), Chihiro og heksene (2001)... Alt i alt er det blevet til 9 anime i spillefilmslængde med Hayao Miyazaki ved roret.
Hayao Miyazaki blev født i 1941 og arbejdede i mange år for Toei Douga. Han debuterede med TV-serien Mirai shonen konan (Future Boy Conan) i 1978 og herefter er det gået slag i slag. Det er altid en stor begivenhed i Japan, når en Miyazaki film får premiere, og alle hans seneste værker har ligget højt på biografhitlisterne i Japan. Selvom Miyazaki næmest har været en kulturinstitution i Japan de sidste tyve år, fik han faktisk først sit internationale gennembrud med filmen Chihiro som vandt fornemme priser i både Tyskland, Frankrig og USA.

Animekritik

I Japan kan man læse om ny anime i tre store blade som alle udkommer den 10. i hver måned. Bladene hedder:


Anime for de yngste

Robotten Doraemon er vel, næst efter Astroboy, den mest berømte figur i Japans tegnefilmshistorie. Animeen så dagens lys i 1980, men er baseret på en manga fra 1970'erne og bliver stadig vist prime time hver fredag aften på japansk tv. Den handler som bekendt om den kiksede folkeskoleelev Nobita som har det hårdt i skolen, men heldigvis får hjælp af Doraemons mange fremtidsagtige himstregimser.
En anden børneserie som måske kan kaldes Doraemons arvtager er naturligvis Pokemon der udmærker sig på to fronter. Dels var det i kraft af Pokemon at animeen fik sit folkelige gennembrud i Vesten, og dels er Pokemon et bemærkelsesværdigt postmoderne eksempel på at pekuniær succes har intet med indhold, men alt med markedsføring at gøre. Pokemon buldrer stadig fremad og til sommer rammer spillefilmen Pikachu the Movie således de japanske biografer!




Satoshi Kons Paranoia Agent fra 2004

Anime i Danmark

2005 var året, hvor Sandrew Metronome udgav en stribe DVD'er på det danske marked. Og det var alt lige fra noget værre skrammel til nogle af den nyere tids mest iøjnefaldende populære værker, som Samurai Champloo og Paranoia Agent. Satoshi Kons tegnefilm (heriblandt Tokyo Godfathers, Millenial Actress og Paranoia Agent) har ofte en meget kompliceret handling og et interessant persongalleri.

Som supplement til DVD'erne kan man efterhånden også finde mere og mere anime i sin lokale biograf. Katsuhiro Otomos Steam Boy havde eksempelvis pæn succes til Natfilmfestivallen i 2005, og Hayao Miyazaki har nu været ude i de danske biografer med to film, Chihiro og heksene og senest Det Levende Slot (Howl no ugoku shiro).

Fansubs

På grund af den enorme produktion af anime, konservative mediehuse og det begrænsede antal kvalificerede oversættere, er ny anime med danske, eller bare engelske, undertekster en mangelvare. Energiske fans med japanskkundskaber (og meget fritid) tekster således selv en del anime og distribuerer den på Internettet. Fænomenet kaldes fansubs og er sjældent lovligt, men dets udbredelse vidner om hvor stor en efterspørgsel der er i Vesten efter japanske tegnefilm.


Blood the last Vampire af Hiroyuki Kitakubo - vaskeægte vampyranime, med smagfuld brug af moderne digitale muligheder. Wah! - den er uhyggelig.

Mangamania vil løbende introducere de allernyeste anime her på denne side, så glæd dig til en verden fyldt med japanske tegnefilm.

God læselyst!